Smartlog v. II » Fodboldnyt
Opret egen blog | Næste blog »

Marc Nygaard til dansk fodbold

31. jul 1714 12:01, TBA

I dag kunne Randers præsentere en ny angriber. Tårnhøje Marc Nygaard er skiftet fra Queens Park Rangers til Randers.

Marc Nygaard er hos mange fodboldfans nok mest kendt for den (heldigvis) korte periode, hvor han pludselig blev udtaget til landsholdet. Gennem nogle kampe udtog Morten Olsen konsekvent Nygaard, som ikke just imponerede nogen. Han var dengang stor og god i hovedspillet - og det var det. Teknik var en by i Rusland og tempo havde han vist aldrig hørt om.

Om han er blevet bedre med årene, og om han egentlig er god nok til at blive e en stjerne på superliga-niveau, det får vi at se. 

Fodboldnyt fortsætter

31. jul 1232 12:01, TBA

Vinterens transfervindue lukker snart, og de danske superligaklubber er begyndt på de første træningskampe op til den nye sæson.

Det betyder også, at fodboldinteressen er ved at vågne op efter sin vinterdvale, og jeg bliver nødt til at vække Fodboldnyt også.

Men siden kommer ikke helt til at fungere som tidligere. Man skal ikke længere forvente samme voldsomme mængde af historier, og ej heller vil jeg kommentere på hver eneste større eller mindre nyhed indenfor fodboldverdenen eller lave oplæg til hver weekends fodboldkampe.

Her vil komme sporadiske indlæg og kommentarer, når jeg ikke kan lade være. Om det bliver et enkelt indlæg hver anden uge, eller om det bliver mere, det får vi at se.